HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Ja så må det endelig være tid til lidt nyt herfraVi har de sidste 14 dage haft besøg af Thomas og Karina. Det har været rigtig hyggeligt og jeg tror de har haft en god ferie. Vi nåede at lave en del ting sammen, men meget af tiden var de også ude på egen hånd og udforske Hong Kongs seværdigheder.Lidt af deres program:De har været på The Peak, vi var rundt om Hong Kong- øen, på Stanley Market og ved stranden ved shek-o, De har været på Tea-appreciation-class, været oppe og se den gyldne budda, De har været på Lama-island, de har været på dykkertur, Har været med til grillfest, vi var oppe og se Brigantine (Mærsk’s smedeværksted og reperationssted), vi har været ude at sejle, Karina og jeg har været til Balut, drengene har været ude at køre cross, vi har været ombord på Emma Mærsk og i onsdags var vi alle 4 i Kina. En fin tur hvor vi fik købt både silke, tasker mmSom I kan høre går det ikke stille af sig når der er besøg hernede. Så selvom det har været dejligt at have dem her, så.. jahh det er vel som med alle andre gæster..Det er også meget rart når man skal tilbage til hverdagen. Tror faktisk også de glædede sig til at komme hjem og slappe af på arbejdet De glædede sig i hvert fald til at komme hjem til Bailey, selvom de vidste at den ville blive helt balstyrisk når den så dem igen. Det er nu en dejlig lille hund Jeg har idag haft min første gudstjeneste. Det er altså ikke sådan helt ligetil. Er du bims hvor er der mange ting man skal huske på en gang. Hvornår skal man vende sig mod alteret og hvornår mod menigheden? Er prædiknen mon levende nok? Skal man synge før eller efter trosbekendelsen osv osv. Jeg kløjs da også i det flere gange, men det gik faktisk OK. Det er i hvert fald en rigtig god øvelse og det er vist ikke sidste gang jeg får lov til at prøve det. Desværre var der kun 3 i kirke og det var nogle af de unge der havde lovet at komme for min skyld. Sødt af dem når man nu har brugt så lang tid på at forberede sig.

Ellers står dagene hernede i basarens tegn. Igår ankom vores 850kg frysevare som skal sælges til basaren; Juleænder, rullepølser, spegepølser, leverpostej, dansk wienerbrød, rundstykker, æbleskiver og meget meget mere. Det blev talt op og sat på hylder inde i vores store kølerum i Mariners Club. Der ud over venter vi mindst lige så mange kølevare; ristede løg, lakrids & slik, kaffe, rødkål, agurkesalat mmm. Faktisk er jeg ikke helt klar over hvad der er bestilt, men vi tager det som det kommer

I morgen skal vi have sorteringsdag. Vi har fået sponsoreret 80 kasser julepynt fra et firma, og det skal sorteres. Så der dukker forhåbentlig nogle hjælpsomme sjæle op i morgen klokken 9 og så skal vi finde ud af hvad for noget af det der kan sælges og hvor meget det skal koste. Jeg er ikke i tvivl om at vi er fuldstændig dækket af glimmer når vi er færdige, for det er ret gyldent og overdådigt. Lignende sorteringer skal ske med alt tøjet og alle de andre ting vi har fået sponsoreret. (Jeg er temmelig imponeret over hvor søde folk har været til at støtte os).
Der ud over sælger vi lodsedler så vi er helt grønne i hovederne. Vi har solgt over to tusind til søfolkene på nuværende tidspunkt, og så mangler vi endda alle dem vi har sendt ud til danskerne. Hvis nogen af jer skulle være interesseret i at købe nogen af vores meget fine lodsedler med meget fine gevinster så skriv endelig til os. De koster 20 kr stykket, men så er vinderchancerne også gode. Der er over 50 gevinster lige fra en rejse Hong Kong tur-retur, over Ipods og videokameraer til vin og legetøj. Jeg sender gerne gevinstlisten hvis nogen ønsker det

Det tager en del tid med alle de lodsedler. For der er mange af søfolkene der gerne vil støtte men som enten ikke kommer til Hong Kong eller som ikke kommer til Hong Kong før efter lotteriet er udtrukket. Deres bestillinger bliver så lagt ind i computeren og så skal vi holde styr på hvem der har betalt og hvilke numre hvem har. Når så gevinsterne er udtrukket, skal vi holde styr på at få gevinsterne fordelt. Det er faktisk lidt af et cirkus. For det er bestemt ikke altid at en mand vender tilbage til det skib han var på sidst. Så det er en større logistisk opgave. Men de fleste ved selv alt om lotteriet, så de ved også om de skylder penge. Men de fleste ser aldrig deres lodsedder. De ligger i en kuvert til dem og de får tilsendt numrene via e-mail, og når så lodderne er trukket får vinderne besked. Så vi holder styr på det hele, de skal bare betale når de engang kommer til Hong Kong eller sende os en check. Og så for øvrigt hente deres gevinster hvis de har vundet.

Selve basaren bliver holdt inde i Mariners Club inde i byen. Her bruger vi ‘main hall’, et par andre rum og køkkenet. Der bliver smurt og solgt omkring 2.000 stykker smørebrød den dag! Så bliver der solgt hotdogs, æbleskiver, kaffe & kage, slik og meget meget mere. Alt i alt skal vi omsætte for minimum en halv million den dag. Det bliver hårdt, men de siger også at det er en sjov og festlig dag. Festen bliver åbenbart ved til den lyse morgen for alle hjælperne. Det er en tilbagevendende begivenhed som danskerne hernede se frem til år efter år. Og som de selv formulere det, så ’sidder pengene lidt ekstra løst den dag’.

Tja, det var vel lidt om hvad vi render rundt og fordriver dagene med hernede. I dag er det som sagt søndag, og jeg ved at der hvert øjeblik kan komme folk væltende ind af døren. Nogen har ligget her siden i morges og andre er lige kommet ind nu her. Christian sidder med en af dem nede i baren og drikker en øl. Jeg synes stadigvæk at det er lidt specielt at leve på denne måde. Selv når vi kan sidde og slappe af, kan der jo komme mennesker ind af døren, så fri har vi når klokken er 24 og der ikke er nogen i DR. Så bliver dørene nede på gaden nemlig låst og så kan der ikke komme flere ind. Men Hvis folk er her bliver de gerne til nogle gange langt over midnat. Det er så vores opgave at være glade og smile selvom vi godt ved at vi skal tidlig op imorgen. Nej, nu skal det ikke lyde som brok det hele. Det plejer faktisk at være rigtig hyggeligt. Der er rigtig mange søde og behagelige mennesker der lægger vejen forbi og får en sludder. Og det er også bedre at her er liv og glade dage, end at rummet står tomt og øde. Så min pointe var ikke at brokke mig over at her kommer folk, men blot fortælle at det er et lidt mærkeligt liv at leve. Et liv hvor vi står til rådighed hele tiden og hjælper hvor vi kan.

Nå jeg må vel hellere smutte ned og se om der skulle være dukket flere op fra skibene.

Ha det rigtig godt alle sammen og pas på hinanden

Mange knus

Anne

PS: telefonen er oppe at køre igen