HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Vi har nu været i Hong Kong en uges tid, og her er eventyrligt.
Vi bor hos Anne og Christian i Mariners Club, et hus hvor især søfolk kan
mødes med andre søfolk og købe mad og drikke. Derfor er det placeret ved
havnen. På den anden side af huset løber et par motorveje, en i gadeplan og
en anden ovenpå den, så der er konstant motorstøj.
Der er aktivitet p havnen stort set døgnet rundt undtagen søndag. Store
lastbiler kører ind på havneanlægget og enten henter eller bringer store
containere.
Det er et ok sted at bo. Der er ikke så langt til undergrundsbanen og den
bringer os ind til byen på 10 minutter.

Og derinde sker der noget. Det er overvældende. Der er så mange mennesker at
man næsten ikke kan tro det. Det er som Strøget på en heftig jule-indkøbsdag
– og sådan er det hele tiden. Der er forretninger overalt, selv i
mellemrummene mellem husene er der indrettet butikker. Jeg undrer mig til
stadighed over at så mange af dem kan løbe rundt. I hver eneste af
forretningerne er der mindst 2 men sædvanligvis flere, til at ekspedere. Et
par stykker ser ud til blot at hænge ur og lave ingenting.

I den fotoforretning hvor jeg købte mit nye fotoapparat, og hvor Christian
køber en masse elektronik til sømændene, er der ejeren Andrew. Han er
(selvfølgelig) kineser, og som stort set alle kinesere i Hong Kong har han
et europæisk navn. Han havde tidligere en forretning på den anden side af
gaden, men her røg huslejen i vejret da HMV skulle udvide deres forretning,
så han flyttede ind i et ydmygt lokale på den anden side af gaden. Det er
ca. 2 m. bredt og 5 meter langt. Foruden Andrew selv er der 3 andre mænd,
som ingen ved hvad laver. En af dem passer selvfølgelig butikken når Andrew
ikke er der, men det er Andrew alle vil handle med.

Flyveturen var stort set bare noget der skulle overstås. I Amsterdam var der
dog lidt panik på. Der er åbenbart et eller andet med Københavns lufthavns
sikkerheds, for da vi ankom skulle alle endnu engang igennem security, og
der var kun en sluse til 180 mennesker, og da vi stod sådan ca. sidst i køen
var der kun 10 minutter til flyet til Hong Kong skulle afgå, så vi tonsede
af sted gennem den  kæmpelufthavn. Vi nåede det gudskelov for her var de
også forsinket af endnu en security. Ak ja, det er ikke let at være
terrorist i disse tider.

Nå men vi kom herned og Anne stod og tog imod i lufthavnen – lutter
gensynsglæde. Vi kørte til lejligheden og fik os installeret og allerede den
første dag var vi inde i byen og gå lidt rundt. Måbende. Ud over de mange
mennesker, så er der nogle meget imponerende skyskrabere og når mørket
falder på, så er der en utrolig imponerende skyline. Meget havde vi ikke
sover i flyveren og da vi landende var det kl. 2 om natten dansk tid men her
var det kl. 9 om morgenen. Så der er gået lidt tid med at få kroppen
indrettet på de nye tider.

Søndag havde vi vores store oplevelse. Vi var ombord på Emma Mærsk – verdens
største containerskib. Og det er stort og meget moderne. Vi så det hele, fra
broen til maskinrummet. En af aspiranterne viste os maskinen. Vi forstod
selvfølgelig ikke halvdelen af hvad han fortalte, men vi var imponerede. Der
bliver gjort meget for at reducere miljøgenerne og genbrug af så meget
energi som muligt. Hun er også forsøgsskib for en hel del ny teknologi, som
de knokler på at få til at virke optimalt. Alene i smøreolie til alle
maskinerne bruger de 130 tons, så når de skal ha nyt smøreolie kommer der et
lille tankskib og lægger til på siden af dem.
Den kan officielt laste 11.000 containere, men i realiteten er det vist helt
oppe på 15.000 stks. Og det går hurtige. Der er 5 kraner i gang samtidig med
at laste og losse.
Søndag fik jeg taget mål til nye briller i et stort indkøbscenter ikke så
langt herfra. Yderst professionelt og yderst billigt. Ca. 1750 kr. for det
hele. Her kan end ikke Louis Nielsen være med.
Om aftenen var der en ”reading” inde i kirken i byen, som ligger i et stort
hotel, Mariners. Det er også her den danske, den engelske, den katolske
præst har kontor. Meget praktisk for her er også reserverede holdepladser,
så vi ikke skal køre rundt og lede eller købe en dyr plads i et af de
utallige p-huse.
Efter højtideligheden, som kun Anne deltog i, da hun skulle være den ene af
”læserne”, var der fin buffet med mad og drikke til alle der mødte op.
Bagefter var der diskoteque. Der var en del filippinske kvinder, hushjælpere
fra forskellige familier. Anne fortæller at de har en ugentlig fridag og det
er søndag. Så må de til gengæld heller slet ikke være hos deres familier,
men skal finde et andet sted. Derfor kan man om søndagen se store grupper af
filippinske kvinder rundt om i byen.
Men de dansede og morede sig strålende, mest med hinanden.

I går torsdag var vi i Kina, Anne, Peter og mig. Lars Emil ville hellere gå
en tur alene her i Hong Kong.
Der ligger en af de ”små” kinesiske byer, Szenzen, med 8 mio. indbyggere
lige på den anden side af grænsen til Hong Kong. Der går tog til grænsen og
lige udenfor stationen på den kinesiske side ligger der et kæmpe
indkøbscenter. Her gik vi rundt og lod os flå i af alle dem der ville sælge
os kopi rolex’er, kopi dvd film (bl.a. den nyeste James Bond til 20 kr.).
Jeg købte 2 par Dolce Gabana bukser for 150 kr. for dem begge. Det var en
god handel for det var den ægte vare! Desuden købte jeg mig en ny stor
kuffert. Den anden jeg havde var udtjent og uhandy, så den bliver kasseret.
Den nye kostede sørme 110 kr. Jo her får man noget for pengene. Men ikke før
en for begge parter smertefuld forhandling om prisen.
Turens højdepunkt var et besøg på en badeanstalt, også i det samme
indkøbscenter. Det var meget fine forhold. Først ind under bruseren, så en
tur i dampbad og så stod der en ung mand med nogle stribede korte bukser og
jakke og førte os hen til massagerummet. Så op på briksen til en times
massage over hele kroppen. Samtidig med massagen var der en anden nydelig
ung dame, der ordnede mine tånegle og bagefter mine fingernegle. Peter lå på
briksen ved siden af og fik også massage.
Det var den rene skære himmelske luksus, og så kostede det kun 50 kr. for
massagen for Peter og hele min behandling kostede100 kr. Bagefter var vi som
nyfødte.

Mandag kørte vi en lang tur om på den anden side af Hong Kong øen til endnu
et marked og en tur langs vandet. Det var fint at komme væk fra byen og se
noget andet.

Tirsdag var vi på The Peak, et udsigtspunkt på Hong Kong øen. På billederne
kan man få et indtryk af hvor flot det er. Det skyldes selvfølelig vejret.
Vi har været velsignet med godt vejr, meget bedre end sædvanligvis på denne
årstid. Om eftermiddaagen var vi egentlig på vej til markedet i Mon Kok, men
opgav fordi vi skulle møde Anne og Christian for at købe kamera til mig, men
ham vi skulle handle med var der ikke, så det blev udsat.

Onsdag tog vi på Mon Kok og gik gennem endeløse markedsgader med alt fra
lyserøde pigekjoler til levende fisk og slanger. Om aftenen kørte vi til
Ascension House. Det er et kristens-buddistisk center, der ligger meget
smukt oppe på et bjerg med en fantastisk udsigt. Vi blev vist rundt af
Maria, den svenske præst. Hun er en meget smuk og fascinerende person. Det
er et meget interessant sted, hvor der er buddister og kristne arbejder side
om side – det kaldes også et dialog center.
Der er et lille bitte vandrehjem med 8 sengepladser tilknyttet og de 4
frivillige, der arbejder der, er nogle af Anne og Christians bekendte, så vi
spiste sammen med dem og de 2 der boede der.

Lars Emil havde i Lonely Planet set er spændende kloster som vi kørte ud til
fredag. Både kvarteret og klosteret var meget lokalt og etnisk og autentisk.
Vi kørte med en bus der ud-op og de øvrige passagere var meget venligt og
fortalte os at vi skulle med længere, da vi var ved at stå af det forkerte
sted. Klosteret var anlagt op af en bjergside og der var nogle meget store
og flotte forgyldte budda-statuer. Der var en dejlig rolig stemning og vi
nød at gå rundt og kigge. Et sted var to munke i gang med at messe fra de
hellige skrifter. Det lød meget inciterende.
Vi gik lidt rundt io kvarteret. Det var så enormt autentisk at der var meget
få der snakkede engelsk. Vi fandt en skrædder, der kunne sy en
konfirmationsjakke til Pdeter, men det sku han ha 1000 kr. for, så det opgav
vi.
Om aftenen var der konfektrulning med et par fastboende gæster og et par
sømænd m/k. Der blev pyntet juletræ og klippet niiser og i det hele taget
pyntet op til jul.

Lørdag var vi på Sham Shui Po. Endnu et stort marked, placeret i forskellige
gader. Den mest spændende var en elektronik-lygte-batteri gade, som vi
drenge, og Anne for øvrigt også, slet ikke kunne komme væk fra.

Nu er det så søndag, juleaftensdag. Vi bliver 25-30-35 til julemiddagen. Det
er ikke helt til at vide, for der er 2 skibe i havn, Mærsk selvfølgelig, og
det er ikke til at vide hvor mange der kommer: Men nu er bordet dækket her i
Danish Room og det ser allerede festligt ud. Men julestemningen er lidt svær
at finde frem her mellem de 2 motorveje og blandt 10.000 containere. Men
selvfølgelig hjælper duften af ænderne i ovnen, der er 4, gevaldigt. Og også
det nydeligt pyntede træ. Anne skal læse indgangs og udgangsbøn i kirken her
i eftermiddag, så de drager af til kirken inde i byen om lidt.

Sådan ser livet ud for os her i Hong Kong. Vi nyder hvert sekund og det er
en velsignelse hver aften at lægge den mødige krop i seng, dødtræt af endnu
en dags traven rundt og diverse oplevelser.