HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Som nogle af jer måske har hørt har vores dejlige sommerhus derhjemme haft vandskade 

Natten mellem den 1. og 2. november pressede to storme i hver sin ende af DK store mængder vand ind i bælterne. Det blev presset op gennem ’Kanalen’ og Hallebyå og stod op i en halv meter over jorden ved vores sommerhus. Heldigvis steg det ikke mere, for så var det gået op over gulvet i huset, men skaden er nu slem nok alligevel. For vandet har taget isoleringen under gulvet i huset og sådan noget isolering reagerer på vand ca. ligesom en svamp! Dvs at hvis vi ikke fik gulvene og isoleringen pillet op og fik det hele gennemtørret ville vi have et hus der var gennemråddent indenfor ikke ret længe. Vi ventede i nogle dage meget spændt på ’Stormrådet’ udmelding om hvorvidt det kunne defineres som en stormflod og derved ville blive dækket af ’Stormrådet’. (Oversvømmelser af denne art er force ma… nej kan ikke stave det , og bliver derfor ikke dækket af en almindelig forsikring. Det offentlige har så lavet en kasse med penge til de mennesker der bliver oversvømmet. Men det er kun i helt specielle situationer at de går ind og dækker). Men ’Stormrådets’ melding blev at et var en stormflod og vi kunne ånde lettet op. Det betyder at vi kan få dækket vores udgifter til at tørres huset op og få lagt gulv igen.

Vi har i hele denne her ulykke været helt ufattelig heldige at vi har haft min moster Lis og Onkel Erling lige i nærheden af huset. Det betød for det første at vi vidste hvor højt vandet havde stået og derfor var klar over at den nok var gal (mange ved ikke at der har været vand i deres isolering) og dels har det været en stor hjælp at have deres hænder og hjerner til at få overblik over skaderne. Helle har også flere gange måtte tage turen over bæltet for at få styr på huset og har så været vores talerør overfor Stormrådet.

Til vores store held ligger landet sådan at onkel Erling tilfældigvis kunne afse tid til at hjælpe os i vores nød, så han og en af hans gode venner sagde at de gerne ville træde til og hjælpe os med at få pillet gulvet og isoleringen op, så huset kunne tørre (det er håbløst at få fat i en håndværker i DK i øjeblikket). Hvor har vi mange gange i hele denne sag følt os meget langt hjemmefra og hvor har vi mange gange takket vores skaber for at vi har så god en familie der vil træde til når ulykken rammer

Men ulykken slutter desværre ikke her. For bedst som vi troede at vi havde fået det hele lagt på skinner, indtræffer næste ulykke 

Da Erling og Henning får gulvet i den store stue op, vise det sig at hele det bærende er pilråddent! Hele fodremmen og en god del af strøerne er halvvejs rådnet op, og kan ingenting bære. Vi havde ellers planlagt med at vi kunne stille alle vores ting derud mens Erling og Henning havde gulvet oppe i resten af huset, men den plan går nu fløjten, og vi må lægge hovederne i blød for at finde ud af hvad vi nu gør med alle vores ting. Vi har længe gået og overvejet om Christian skulle tage hjem for at få styr på tingene, men troede at det ikke ville blive nødvendigt. Men med den nyeste opdagelse må vi se i øjnene at det nok er den eneste udvej. Så Christian måtte ind og se om der var nogen returbilletter at få lige op til jul. Vi skulle jo være sikre på at få ham hjem før jul hvor han ikke kunne undværes herude. Dels ville det være mærkeligt med en jul uden ham, dels er der alt for meget arbejde til at jeg ville kunne klare det selv. Men det lykkedes ham at finde en billet med KLM så han kunne tage af sted mandag d. 11/12 og komme tilbage tirsdag d.19/12 (pyha). Det ville så godt nok betyde at han ikke kom til at være her når Ebbe og drengene ankom, men jeg kunne godt selv lige klare at tage ud og hente dem.

Nøj hvor var det mærkeligt da han tog af sted! Hans-Aage var samtidig oppe i Kina og holde julegudstjenester i Shanghai og Beijing så jeg følte mig meget lille og temmelig alene i Hong Kong .