Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/more-smilies/more-smilies.php on line 72

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/sem-static-front/sem-static-front.php on line 261
HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas » Tilbage i Hong Kong

Main menu:



Tilbage i Hong Kong


Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Hej allesammen.

Som de fleste nok ved, har jeg forladt Christian og Danmark i en hel måned, for at rejse til Hong Kong og arbejde med mit speciale. Jeg skriver om en norsk missionær der hedder Karl Ludvig Reichelt som grundlagde et kristent-buddhistisk dialog-kloster i Hong Kong. Så jeg skal den næste måned sidde på hans eget bibliotek (eller på mit lille hummer) og arbejde på specialet. Jeg vil forsøge at lægge lidt indtryk ind i ny og næ, her kommer det første:

Mandag d. 2/6 08 (tillyke til Mads som blev næsten rundt igår)

Der er så mange oplevelser og indtryk jeg ville ønske jeg kunne fastfryse i min hjerne. Så mange stemninger, som er så anderledes og som jeg ville ønske jeg havde nogen at dele med.

Jeg har netop været oppe og spise aftensmad i pilgrim’s Hall. På vej hjem var taget fyldt med aber og de sad på stenene og rækværk lige hvor jeg skulle forbi. Jeg ved at de nogle gange kan være agresive, så jeg var ikke helt tryk ved at gå forbi dem på omkring en meters afstand. Samtidig duer det jo ikke at vise angst, for det vil de bæster kunne mærke, så jeg gik forbi med raske skridt uden at virke usikker overhoved!

Pg sidst men ikke mindst er det altså også lidt spændende. Det er på en gang et så kendt dyr, så lig os mennesker, og alligevel så fremmed for os danskere.

Så da jeg var kommet et stykke forbi kunne jeg ikke lade være at vende mig og stå og kigge lidt på dem. Der var aber overalt på taget af artshoppen. Unger der løb og hev hinanden i halen, som søskende ville gøre det blandt mennesker (hvis de havde haft en hale). Og der var de voksne som bare sad og hang. Alt dette foregik i en helt stille stemning, hvor knap cikaderne gad give lyd. Der er så tåget af vanddamp at vi knapt kan se byen, men selvom der er så meget fugt i luften, så regner det ikke lige nu. Turen op til Pilgrims Hall tager ca 5 minutter, men er en oplevelse hver gang. Når man går op ad en stejl sti gennem skoven og ser så mange farvestrålende blomster og insekter. Venter stadig på at jeg møder den første slange, men jeg stamper godt i jorden når jeg går, og håber at de så bliver enormt bange og smutter J Slangerne kommer vist også primært frem når solen skinner. Så ligger de på trinene og slikker sol, men jeg stamper nu alligevel – just in case.

Det har ellers regnet idag, og buldret af torden. Ikke ret ophidsende vejr, men glimrende til at side inde og skrive speciale J Faktisk har jeg ikke set solen endu, men ok det er jo også regntid!?!?

Det har været min første rigtige arbejdsdag idag. Jeg havde givet mig selv weekende til at komme over jetlaget og igår var jeg til kirkefrokost i sømandskirken.

Ok, jeg indrømmer gerne at jeg havde håbet en lille smule at Sif og Simon lavede noget værre hundeæde. På den måde ville jeg da komme til at føle mig en anelse savnet herude. Desværre havde de lavet et super lækkert og super flot anrettet bord. Så meget for ens stolthed ;o) Nå men det var super hyggeligt og efter kirkefrokosten sad jeg længe og snakkede med Sif og Simon (de nuværende assistenter). Det er så skægt at høre, for der er INTET der har ændret sig! Jo Pelles badebassin var punkteret for et par dage siden, men det var vist også det vildeste. Til gengæld er der så stor til- og fraflytning at jeg stort set ikke kendte nogen som helst til kirkefrokosten, men det blev nu ganske hyggeligt alligevel.

Sidst på eftermiddagen tog jeg tilbage hertil, hvor der var engelsk gudstjeneste med efterfølgende aftensmad. Så først en kirkefrokost, og så en kirkemiddag – herligt.

Der er nu ved at være gået nogle dage og jeg synes jeg ved at være faldet til. Er kommet mig over jetlaget selvom jeg stadig er træt om aftenen (men Chr kan vist skrive under på at det var jeg også før jeg tog afsted fra DK J).

Jeg vil lige se om jeg kan få dette lagt op på hjemmesiden, og så vil jeg ellers ned og se nyheder her klokken 19.30 (vi er 6 timer foran). Så falder jeg da ikke i søvn så længe J

Håber alt vel derhjemme. Her går det som I kan høre alletiders.

Knus Anne