Lidt nyt
Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76
Er idag 34.2
Jeg har forsømt jer, og det er utilgiveligt. Men heldigvis har vi fået et par billeder løbende, så der vil komme billeder fra forskellige datoer.
Dette er fra d.6/11 dvs 31uger og 6dage og det er det næste billede også
Dette billede er taget et par uger senere nemlig d. 15/11 (33+1) De følgende billeder er alle fra denne dato.
Det går godt her i Århus. Maven vokser og vægten stiger, så det er vel som det skal være. Hun har indtil nu været en aktiv og festlig baby, men jeg kan godt mærke at nu begynder der for alvor at være trængt derinde, og hun flytter ikke så tit på sig som hun har gjort. Til gengæld er det voldsomt at mærke når hun gør det Det er ikke længere små uskyldige spark, nej det er en fod i mine riben eller en albue i siden. Det er skægt at man helt tydeligt kan mærke (og se) når der pludselig stikker en bule ud af maven, når hun lige placere en fod et sted. Hun kan også finde på at lægge sig helt oppe under mine ribben og mase rundt på dels lunger og dels mavesæk - så kan det være svært at trække vejret eller holde på maveindholdet hvis man lige har spist. Jeg tisser selvfølgelig også hele tiden nu. Ikke mindst fordi man aldrig ved hvornår hun vælger at stille sig og hoppe på min blære
Jeg må indrømme at det er svært at forstå at hun skal være derinde 1½ måned endnu!!! Men Signe blev jo også født på dette tidspunkt, så jeg har aldrig været større end jeg er nu
Indtil nu har hun ligget et stykke over vægtkurven og lægerne har skudt hende til at blive en 4kg baby. Men da vi var på Skejby i tirsdags havde hun åbenbart tænkt lidt over det og er rykket ned på kurven igen. Dvs at de nu skyder hende til at blive omkring 35-3600 hvilket jeg synes er lidt mere overskueligt!!!
Jeg kan mærke at jeg er utrolig træt og kan for alvor mærke at jeg er blevet en lille hval. Bare det at skulle sidde på en stol hele dagen i skolen er ved at drive mig til vanvid og mine ben er vandsøjler når jeg kommer hjem. Har måtte tage en snak med rektor idag om hvordan vi lige for den sidste tid afviklet, så jeg kan få afsluttet og stadig passe på hende. Det er så dejligt at jeg er omgivet af forstående og søde mennesker og selvom jeg er træt, er jeg også meget glad og lykkelig for den lille Trunte som vokser sig større og stærkere for hver dag
Jeg vil afslutte med nogle af Christian mere kunstneriske billeder. Han er blevet ret god til sådan noget med lys etc. Se bare:
Håber at I alle derude har det godt.
Mange dejlig varme hval-kram her i en kold tid fra Anne og Trunte
Posted: November 23rd, 2008 under Uncategorized.
Comments: none
Write a comment