HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Hjem – tage hjem, være hjemme, komme hjem, føle sig hjemme???
Vi har nu snart været her en uge. Alt er stadig meget fremmed og meget nyt. Indtrykkene vælter ind i hovederne på os så snart vi slår øjnene op om morgenen:
synet af et myggenet over hovedet, lyden af fugle, cikader og aber, morgenmaden der ikke er som den plejer, kaffen der smager forkert (selvom det jo nok er her den smager rigtigt og derhjemme den er forkert !?!?) og sådan fortsætter det minut for minut, dagen igennem. Men samtidig betyder det også at vi får en på opleveren! Tænker at hver dag, hver oplevelse bringer os nærmere ’hjemme’. På et eller andet tidspunkt vil vi ikke længere snakke om Danmark som ’derhjemme’, så vil vi føle at dette er vores hjem. Eller måske vil vi ikke? Måske vil vi finde os til rette, men altid være i bevidstheden om at vi skal ’hjem’ til Danmark??? Jeg har altid sagt at jeg ikke vil rejse for at komme væk fra noget, men altid for at komme hjem. Men hvad er hjem? Hvad er det der definere ’hjem’? Er det sprog? Kultur? Familie?
Tænker at denne tur virkelig er en udfordring på hvad ’hjem’ er…
Ikke mindst efter at jeg forleden talte med en kvinde som har været væk fra sit hjemland i mange år, men som skal tilbage til foråret – og som er nærmest bange for at komme tilbage, for har hun et ’hjem’ der? Hun har skabt sig et hjem i verden, man kan hun skabe et hjem for sig selv og sin familie i noget som er blevet ’fremmed’?
Jeg tænker at denne refleksion om hvad hjem er, er en proces som I kommer til at være en del af her på blokken – en refleksion og historie som bevæger sig med os og i mig på vores rejse 
.
Ville ønske vi var der – <3
En af siderne af processen bliver helt klart når hjemveen sætter ind. Det skulle efter sigende varer nogle måneder endnu før den for alvor rammer. Men vi har fået første udfordring på den front i de sidste dage; Christians mormor Maria fik den anden dag en voldsom blodprop og ligger for døden i Dk. Maria er en ældre dame og har levet sit liv. Men trods det at vi ved at det er bedst for hende, og at hun skal have lov at have fred, så rammer døden os altid med sit definitive farvel; Farvel til en tid der var, farvel til en generation, farvel til det bevægelige levende kram. En tid hvor alt det levende vi havde, skal omdannes og blive til minder der lever i os og med os. Samtidig er det en tid hvor familien står sammen, både mentalt og fysisk ved Marias seng på hospitalet – og vi er der ikke! – i hverfald ikke i legement om end i tankerne. Send gerne Maria og familien en kærlig tanke og/eller en bøn om fred <3 <3 <3 <3 <3

.
Dagbog
I dag er det mandag. Lørdag var vi i Arusha og handle og i går var vi på besøg hos nogen. I skrivende stund er kl.10.45. Børnene har været oppe og få morgenmad, men ligger nu i Sofies seng og ser ipad. Tror de har brug for ikke at opleve, bare for en ½ dag. I eftermiddag skal vi med Marie til Arusha og have købt diverse til køkkenet og huset – og Christian skal i lufthavnen og se om han kan få frigivet vores pakkenelikker. Det bliver dog nok svært da det i dag er public holiday. Så vidt jeg har forstået en farmersday hvor der er ’dyreskue’ og meget andet i Arusha.
Desuden kørte vi igår forbi børnenes skole (stadig sommerlukket), som ligger et godt stykke væk fra hovedvejen. Vi så faktisk stationen som nok engang har været Usa rivers udgangspunkt. Dem af jer der har læst ’Brobyggerne’ ville nok som jeg tro at jernbanen er den væsentligste transportmulighed i Tanzania – men nej. Jernbanen er fuldstændig forfalden og ikke blevet vedligeholdt siden Englænderne forlod Tanzania. Så det er min opfattelse at rigtig mange stationer som Usa River, ligger nærmest som ruiner/spøgelseshuse.
Ærgerligt, for deres vejsystem er ret elendigt. Der er nogle store veje, men kommer man udenfor dem, er det ’vejen’ kun hjulspor mellem huse og byer, støvede og skrumplede.

.
Første kirkebesøg
Desuden var jeg i kirke igår i Arusha i en tværkirkelig menighed/interdenominationel church, hvilket betyder at der var både katolikker, lutheranere, pinsefolk, anglikanere etc. Det var en rigtig dejlig gudstjeneste. Det var ikke helt hvad man måske forestiller sig med tykke sorte kvinder der synger gospel med armene over hovedet eller noget i den stil. Det kan man sikkert også opleve, men dette var en mere liturgisk gudstjeneste – men det der var så skønt var at hele gudstjenesten, undtagen prædiken, var båret af lægfolk. Alle læsninger, musikken, bønner, svar på bønnerne, indsamling etc. Kun ved prædiken var der en amerikansk kvinde med præsteskjorte, der først samlede børnene og talte om skatten i himlen og derefter prædikende for de voksne.
Efter gudstjenesten var der kaffe og jeg blev introduceret for Marina (Hollænder) og Christi (Ugander) som er en del af en kvinde-bibelgruppe, som jeg blev inviteret med i. Ved endnu ikke om det bliver en mulighed at komme afsted torsdag formiddag. Men måske når børnene er startet i skole…… I hvert fald var det rigtig rigtig rart at møde nogle herfra og opleve at jeg får skabt den første spæde start på et netværk.
Efter kirke kørte jeg med Mette og Simon hjem til dem, hvorfra Christian og børnene skulle hente mig. Det gik som det så ofte gør ved disse gudskabte stunder, at Thomas og deres Samuel klikkede og legede fra første øjeblik.
Så det endte med at vi blev inviteret på frokost og kaffe mens børnene legede og hyggede sig: Et virkelig dejligt og positivt møde, og et bekendtskab jeg ser frem til åbner nye muligheder og forhåbentlig venskab.