Inden sengetid (det var så igår, men der var intet net :))
Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76
Der er nok en del ting her i Afrika der ikke er så stabile som derhjemme – politiet, vejret, strømmen – og ikke mindst vores internetforbindelse! Det var ikke nemt, men endelig lykkedes det at få en skypeforbindelse op og kører med Lærke – BUM, ingen strøm = intet internet !?! øvøvøvøvøvøvøvø
Jeg vidste det jo godt, og alligevel er der en hel masse små ting, som man indser var dejligt nemt derhjemme. Eksempelvis at have en vaskemaskine! Er I klar over hvor meget tid der går med at vaske tøjet, hænge det op, tage det ned, stryge det hele selv underbukserne! (for at undgå mangofluens æg i tøjet) og så til sidst lægge det hele på plads!?! - så nu har vi ansat Halima. Uha jeg har det ikke godt med at ansætte de sorte som tjenestefolk! Synes det er et levn fra kolonitiden som jeg får kryb af. Men jeg trøster mig en smule med at de lokale er helt uforstående og bliver fornærmede hvis ikke engang man vil sørge for job til dem, når man er hernede – så tja, noget med en kamel….. og jeg er virkelig glad for at Halima er startet!!!
Huset vi er rykket ind i er glimrende, bortset fra at der stadig mangler en del møbler. Tømmeren kan simpelthen ikke følge med den store bestilling det er at skulle møblere 3 huse!
Tidligere har ansattte fået alle deres ting med herud i en container. Men nu har man lavet vilkårene om så vi får 60 kg pr.pers med herned til et hus, der så er møbleret – eller ikke er møbleret endnu, men som er liiiige ved at blive det!
Det er ikke sådan at vi desperat mangler. Tømmeren havde nået alle vores senge, Halima havde redt dem og sørget for glas, bestik, tallerkner og kopper. Marie og jeg har så været ude og købe kogekedler, strygebræt og strygejern, spækbrædder, gryder og skarpe knive – så når vi ikke længere spiser gratis i cafeteriet, er vi næsten klar til at kaste os over egne kødgryder. Eller….. kødgryder er måske så meget sagt. Jeg har overhoved ikke fundet ud af hvordan man handler hernede og da allermindst kød. Jeg kan godt finde ud af at gå i supermarked og købe sæbe, juice, langtidsholdbar mælk osv og Halima er sød til at købe frugt med til os fra markedet. Men supermarkedet er næsten danske priser !?! og jeg er endnu ikke klar til selv at gå ned og handle på markedet (kan for lidt swahili). Så til alle jer der skal herned på besøg: makrel, spegepølse etc kommer nok i endnu højere kurs end lakrids!
Men for nu at vi kan komme i gang med det kapitel der hedder dagligdag, madlavning etc. Glæder vi os meget til vores bagage ankommer! Det skulle være kommet i denne uge, men der er selvfølgelig lidt rod med toldvæsen etc. Så vi krydser fingrer og håber at det snart kommer, så vi kan få vores hus til at blive til vores hjem med vores ting. Tænk at vi får hængt vores billeder op!? Får skåle og andet køkkengrej, bøger til voksne og børn, autostole til bilen, børnenes legetøj & cykler og meget andet. Samtidig er det nok godt nok det ikke er kommet endnu, da tømmeren ikke har haft tid til at lave hverken reoler, skriveborde eller kommoder. Så når det kommer, kommer vi i alvorlige pladsproblemer. Men alt i alt kunne det være rigtig rart at få de ting på plads inden ungerne skal starte skole d.5.sept.
En dato mange mødre hernede ser frem til ved det at ungerne nu har haft knap 2 mdrs sommer/vinterferie! Mødrene glæder sig til lidt frihed og ungerne savner deres venner – vi glæder os til næste (og meget afgørende) kapitel
Nå, nu har jeg skrevet en time og der er stadig ikke kommet net så jeg kan få afsluttet min samtale med Lærke!?! – Så dette må jeg lægge op i morgen engang når der er net igen. Nok heler ikke nogle nyheder der ikke kan vente
Godnat til alle derhjemme.
Dagens gode nyheder
1) Jeg har talt med min søster <3
2) Christian kommer hjem/tilbage i morgen (børnene glæder sig til at se hvad der er med tilbage til dem (mon noget af det starter med L og slutter med ego???))
3) Tommy og Vicki har fået en søn - Tillykke
4) Anden Tommy og Helle venter sig igen – Hurra
5) Har fået klippet både Anton og Thomas idag
6) Har fået et langt varmt bad Aaahhhh (Mens Thomas legede hos Anton og Sofie så ipad)
7) Halima har købt de små bananer som smager himmelsk - mums
Posted: August 16th, 2016 under Uncategorized.
Comments: none