HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Pyha, vil så gerne dele det hele hernede med jer derhjemme. Men fordi jeg ikke har overskud til at skrive jævnligt, hober det sig op, og så ender det med at jeg slet ikke får skrevet noget.

Det har jeg nu tænkt mig at råde bod på. Nu skriver jeg og deler nogle billeder fra den sidste tid. Det bliver nok ikke særligt dybt eller velovervejet – bare ren beskrivelse :)

Men da nu ungerne har ferie og da det lykkedes Christian også at få et par dage fri, besluttede vi at kører til stranden et par dage. En beslutning der ikke kræver meget overvejelse når man er i DK, men her i Tanzania er det en smuttur på ca 270 miles (ca.430 km) og det tog 9,5 timer inklusiv pauser (På vej hjem trådte Christian til så vi gjorde det på 8,5 timer). Det var en ualmindelig spændende og smuk tur gennem meget alsidigt landskab; fra det frodigste skov og områder med appelsin lunde, til det goldeste ørkenagtige landskab med kaktusser og skypumper af støv.

Kæmpe områder var dækket af sisalplanter, store planter der tydeligvis er en slags kaktus.

Ud over at det ikke bare er en smuttur til stranden, så skal man også have besluttet det nogle dage i forvejen, da mange mener man skal tage malariaprofylakse når man er ved kysten. Jeg tænkte en del over det, for det er bestemt ikke pinocchiokugler man indtager, og malaria er en sygdom der relativt nemt kan kureres. Men men jeg fik fat i piller til både til børn og voksne, til den nette sum af 900 kr for 2 v + 2 b, 3 overnatninger ved standen + 2 dage før og 7 dage efter (Tænk hvad det ville have kostet hvis vi skulle have taget det hele tiden!).
Desuden er det ret peberet at bo ved kysten. Men det lykkedes os at få booket det der hedder et safaritelt, hvor vi kunne bo alle 4 for 100US$ pr nat på peponi beach resort

Nå, men endelig var vi klar til at komme afsted - søndag morgen kl.6.30 var den gamle, men solide, Landrover pakket og klar, og afsted derudaf gik det. Vi var selvfølgelig garderet til tænderne med kiks, juice, slik, ordlege, sange osv for at underholde ungerne på den lange tur. Vi havde dog taget den ’drastiske’ beslutning at vi ikke ville have ipads med, så der var ingen film undervejs – kun os og hvad vi kunne finde på. Ungerne var fantastiske. Der var bare ingen ballade, på trods af den lange lange tur! Vi holdt en pause på en time og fik noget frokost, ellers sad de stille og roligt og kiggede i blade, legede med Lego og my little pony, sang bøllebob eller den tanzanianske nationalmelodi!

Den sidste 1½ time var på virkelig dårlig vej, hen over en bjergkam og ned mod kysten. Selvom mange turister og lokale rige kommer til kysten, er det et helt enormt fattigt område. Små hytter, bygget på et skelet af grene og klasket til med noget der ligner en blanding af kolort og mudder, ligger hist og pist, mellem et par træer.   

Engang imellem kommer vi igennem en ’landsby’ – hvor 3-4 af sådanne hytter ligger samlet og et par lasede snotunger står måbende og kigger efter os, men lyser op og vinker når vi vinker til dem.
Jeg synes det er svært. Udstiller man dem når man vinker til dem, som hvis de var aber man ser på? Og hvad mon de tænker om os der bare kører forbi og vinker til dem og forsvinder i en støvsky?
Her i Tanzania er den måde man hilser på, en utrolig vigtig del af kommunikationen. Så jeg har valgt at lægge min ’jeg-vil-ikke-ydmyge-dem-attitude’ til side og vinke det bedste jeg har lært. For hvis det at jeg vinker vækker et smil, ja så er det da en lille bitte ting disse mennesker har haft at smile af den dag.

Endelig er vi fremme! Og det første vi ser er en bil hvorpå der står Kennedy House (børnenes skole). Til ungernes store fryd, viser det sig at hele tre af familierne fra Kennedy også er på ferie hernede, både en fra Sofies klasse og en fra Thomas – herligt!
Det passer med at vi får fundet vores ’telt’ og bliver indkvarteret, får spist og når en tur ned på stranden inden det bliver mørkt. Det er den smukkeste strand med kokospalmer og en stor mangrovelund et stykke væk. Der er dog ikke rigtig noget vand….. Forskellen på Ebbe og flod er voldsom her og skibene ligger simpelthen på siden på havbunden, når det er lavvandet.

Efter aftensmaden går vi en tur på stranden. I lommelygtens skær ser vi bl.a hvordan store smukke konkylier ’kravler’ rundt på stranden – det er eremitkrebs. Et imponerende og lidt mærkeligt dyr, hvor den synlige del af krebsen faktisk minder lidt om en kæmpeedderkop jeg engang så. Se en lille film her
Vi bliver inviteret med over og stege skumfiduser sammen med de andre – og mens Sofie bliver puttet, går Thomas og jeg over og hygger lidt mere. Det var ualmindelig hyggeligt, selvom det slår mig hvor svært det er at være humoristisk /følge humor på et sprog der ikke er ens modersmål (de andre er alle sammen native english speakers).

Umiddelbart ser teltet rigtig fint ud. Men da vi er kommet i seng, må vi ret hurtigt erkende at det absolut ikke er myggefrit! – og da der ikke er myggenet, er der ikke andet at gøre end at hive dynelagnet helt op om næsen. Nu er der bare det ved det at ingen af ungerne ligger stille, så da vi står op om morgenen, er begge børn fuldstændig rødplettede!!! Sofie mest i ansigtet og på hænderne, men Thomas også rigtig voldsomt på ben og fødder.

Derfor føler vi os nødsaget til at flytte fra teltet og ind i en hytte – eller en banda som de stråtækte hytter hedder – og betale 155 US$ pr nat, men så er der også myggenet!
Hvis jeg nogensinde havde været i tvivl om det var nødvendigt at tage malariaprofylakse til 900,- så var jeg det overhoved ikke mere! Nu er der bare at håbe at det er nok, for der er ingen garanti for at man ikke får malaria alligevel!?!

Heldigvis var børnene (endnu) ikke synderlig plaget af myggestikkene. Og vi havde en virkelig dejlig dag. Ungerne legede, badede i poolen, de svømmede i havet, vi læste ’Frode og alle de andre rødder’ i hængekøjen og det hele var aldeles vidunderligt!

          
Efter en middagspause under vores nye myggenet, gik vi en tur på stranden, fandt smukke strandskaller, konkylier etc. og så nærmere på mangroveskoven og dens ’indbyggere’. Tænk jer, mangroven har en lyd. En særlig bobleagtig dryplyd - meget fascinerende!

     

Efter en aldeles skøn feriedag, gik ungerne i brædderne, mens de gamle sprøjtede sig godt med myggespray og tog en øl og et spil canasta på bandaens terrasse.

Det blev en laaang nat! Thomas lå imellem os og han kløede og græd, og kløede mere – det lille pus. Sofie vågnede flere gange og blev bange for at ligge selv, så Christian lagde sig ind til hende i hendes (enkelt)seng. Under vejs måtte vi bytte lidt, for at få en smule søvn. Men hey, der var ingen myg (under nettene i hvert fald)
Tirsdag morgen vågnede vi op til mørk og regnfuld himmel og det lignede noget der ville blive ved resten af dagen. Nu blev det os for meget! Thomas ville bare hjem og vi andre var nok også lidt tyndslidte, så vi besluttede at det ikke var 1300/døgn værd at blive. Vi fik pakket sammen og begav os på vej, den lange tur hjemad mod Arusha. Som tidligere skrevet, trådte Chr til, så vi var hjemme inden det blev mørkt – men det var også med kun en enkelt tissepause, hvor vi købte et par samosaer og lidt brød som frokost. Ungerne har på en aller anden måde fundet ud af at gå halvvejs i dvale når de kommer i bilen. De sidder i time efter time og stener, leger med sig selv eller hinanden, selv da de var trætte og sultne kunne vi finde ud af at lege 20 spørgsmål til professoren, og holde humøret oppe. De har været helt fantastiske!!!

 

Her til morgen stod vi stille og rolig op. Vi havde ikke rigtig nogen planer, men vi havde hørt om et sted et stykke mod Moshi hvor der er varme kilder. Så vi overvandt trætheden og tog afsted mod endnu en oplevelse, inden Chr i morgen skal starte på arbejde igen.

Det blev den vildeste tur! Vi havde fået af vide at det var ret meget ’off-piste’. Men at det var så langt ude kom alligevel bag på os!
Vi kørte og kørte og kørte og der var intet andet end gedeflokke, spredte træer og STØV! Støv støv støv og rigtig meget sol. Heldigvis havde vi hyret en pikipiki (motorcykel) til at kører foran og vise vejen, for vi havde aldrig, ALDRIG fundet det selv! Og bedst som vi har kørt nærmest i en time, er der en oase. En lille plet hvor der springer en kilde og der er det yndigste lille badested, 3 pedaltoiletter og en lille overdækning hvor de sælger (varme) sodavand og frisklavet chipsi mayai (ungerne er så glade for chipsi mayai at de næsten hellere vil have det end en pizza :) ).

      På vej tilbage fra denne perle in the middle of nowhere, så vi en bil der holdt og de var åbenbart i problemer. Vi stoppede og det viste sig at de var punkteret og manglede en donkraft. Vi ledte rundt, men sådan en havde vi heller ikke (hvilket nok var godt nok at finde ud af inden vi selv punkterer en dag!!!). Christian kørte ham (som talte ualmindelig godt engelsk da han havde læst i USA) tilbage til kilden, hvor andre gæster havde en donkraft. Så efter et hjulskift kunne de komme videre, og vi havde haft en sjov lille oplevelse midt i støv støv og mere støv :)

Det var lidt om hvad midt term break har budt på indtil nu. Fra nu af står ferie på at gøre klar til Thomas’ fødselsdag som skal holdes for klassen på lørdag og for vennerne på søndag. Så der skal bages noget kage, laves pizza og gøres klar. (når nu man ikke har så meget andet at se til, kan sådan en fødselsdagsfest pludselig blive til et kæmpe projekt!?!).
Nå men den lille mand glæder sig både til at få besøg og til at blive 5 år! :)

Over and out herfra :)